|
|
|
Økologisk uld(kbA) fra den tyske producent Engel.
Nogle anbefaler uld i alle måneder med ' r '. Altså fra september til og med april. Andre bruger uld hele året, fordi uld er eminent til at temperere kroppen, og holde baby ved den rette temperatur, året rundt.
Økologisk uld er ubehandlet merinould fra 'kontrolleret økologisk landbrug' (kbA). Et materiale der sikrer en blød og behagelig uld, med alle de gode egenskaber i behold.
Mærkning
I Danmark har vi, når det gælder tekstiler, ikke et miljømærke som modsvarer det røde 'Ø'-mærke. I vores nabolande er det imidlertid anderledes. Her findes mærker som indikerer om tøjet er økologisk og om det er certificeret som økologisk gennem et certificeringsorgan. I Tyskland findes kbA (kontrolliert biologische Anbau), Demeter, BioRe og IVN der kontrollerer og certificerer økologisk tøj.
|
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|