|
|
www.natursutten.dk er udsprunget af mit eget behov. Jeg er mor til tre børn og går op i sundhed, økologi og bæredygtighed. Og det betyder meget for mig at skåne mine børn for skadelig kemi såsom giftstoffer, hormonforstyrende og allergifremkaldende stoffer. Igennem min seneste graviditet brugte jeg derfor rigtig meget tid på at undersøge markedet for naturlige, sikre og sunde babyprodukter. Der manglede en ordentlig sut, og ideen til NATURSUTTEN opstod. I første omgang bare til mit eget barn, men interessen for sutten var stor og jeg mødte mange, der spurgte hvor sutten kunne købes. Tingene udviklede sig hurtigt, og der gik ikke lang tid før jeg kunne markedsføre NATURSUTTEN, i første omgang i Danmark. Men ret hurtigt herefter i andre dele af verden. Der er heldigvis et globalt stigende fokus på hvad vi kan gøre for at skåne vores børn for hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer, PVC, fthalater, parabener og kemiske blødgørere. Alle de ting slipper du for med NATURSUTTEN. Således er NATURSUTTEN eksempelvis blevet et meget populært valg også i USA, Canada og Australien. Jeg håber, at du og dine børn bliver lige så tilfreds med den, som vi er her hjemme. Venligst Anne-Dorthe Schrøder |
|
|
|
|